Saxuel tenorisering
Donny McCaslin er vaskeægte powerblæser. Det snydes vi ikke for på hans nyeste udgivelse. I en løftet stemning blæser han lystigt løs, hvor kompositioner og arrangementer er lagt perfekt til rette for McCaslin's saxofon, så han kan tenorisere den glade jazzlytter. Herhjemme kendes Donny McCaslin for sit samarbejde med Klüvers Big Band og guitaristen Torben Waldorf. Begge steder har amerikaneren imponeret med sine vilde tekniske evner.
På den aktuelle plade er han stilistisk i samme område som Chris Potter Undergound, hvor et af kendetegnende er brugen af Fender Rhodes. Men også den rockede undertone der er i musikken, der bør gå rent hjem ved mange ungersvende. Tim Lefebvre tager sig af elbassen - hør feks. den ustyrligt lækre groovy oldschooltone han smider ind på Memphis Redux, mens Adam Benjamin og Uri Caine deles om Rhodes/Piano posten. Antonio Sanchez og Phronesis-vikaren Mark Guiliana deles om trommerne. David Binney supplerer med sax på et enkelt nummer og electronics løst drysset ud over pladen.
For nogle er McCaslin givetvis for meget og overlæsset i sit spil - detaljer kan gå tabt, men det ændrer ikke ved det faktum at han imponerer med et spillemæssigt overskud, der omsættes i en energiudladning af de helt store. En anbefalelsesværdig plade til jazzlytteren der leder efter en plade med rockgrooves og en jazzsaxofonist, der ikke er bleg for at trykke den af på sax'en, som var han en rockguitarist.
Donny McCaslin: www.donnymccaslin.com
Donny McCaslin er vaskeægte powerblæser. Det snydes vi ikke for på hans nyeste udgivelse. I en løftet stemning blæser han lystigt løs, hvor kompositioner og arrangementer er lagt perfekt til rette for McCaslin's saxofon, så han kan tenorisere den glade jazzlytter. Herhjemme kendes Donny McCaslin for sit samarbejde med Klüvers Big Band og guitaristen Torben Waldorf. Begge steder har amerikaneren imponeret med sine vilde tekniske evner.
På den aktuelle plade er han stilistisk i samme område som Chris Potter Undergound, hvor et af kendetegnende er brugen af Fender Rhodes. Men også den rockede undertone der er i musikken, der bør gå rent hjem ved mange ungersvende. Tim Lefebvre tager sig af elbassen - hør feks. den ustyrligt lækre groovy oldschooltone han smider ind på Memphis Redux, mens Adam Benjamin og Uri Caine deles om Rhodes/Piano posten. Antonio Sanchez og Phronesis-vikaren Mark Guiliana deles om trommerne. David Binney supplerer med sax på et enkelt nummer og electronics løst drysset ud over pladen.
For nogle er McCaslin givetvis for meget og overlæsset i sit spil - detaljer kan gå tabt, men det ændrer ikke ved det faktum at han imponerer med et spillemæssigt overskud, der omsættes i en energiudladning af de helt store. En anbefalelsesværdig plade til jazzlytteren der leder efter en plade med rockgrooves og en jazzsaxofonist, der ikke er bleg for at trykke den af på sax'en, som var han en rockguitarist.
Donny McCaslin: www.donnymccaslin.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar