Tilhører man 60+ generationen er der en god chance for, at man ved hvem Timme Rosenkrantz er. Hvis man er yngre og ved hvem Timme er, er der god chance for, at man er mere end almindelig interesseret i jazz.
I 1964 udkom Dus med jazzen, en af de bedste danske jazzbøger nogensinde. Det var Timme Rosenkrantz's jazzmemoirer fra de år han havde tilbragt i New York. Allerede i 1934 var han rejst over Atlanten og var i løbet af kort tid opslugt af byens jazzliv. I særdeleshed af jazzlivet i bydelen Harlem. Bogen er smækfyldt med røverhistorier fra en spændende tid i jazzen. Som et lille kuriosum kan nævnes at en meget ung Dan Turell besøger Timme på bopælen i Hellerup i 1964 i forbindelse med bogens udgivelse og laver et interview med Timme til Gentofte Bladet. Artiklen kan findes i bogen Charlie Parker i Istedgade, der har samlet en masse af Turell's jazzartikler. Artiklen slutter af med at fortælle at Timme er ved at oversætte bogen til engelsk, med henblik på udgivelse i USA. Der skulle gå næsten 50 år inden det skete.
Den i Danmark bosiddende amerikanske journalist Fradley Garner har gjort arbejdet færdigt efter en opfordring fra Timme i slutningen af 60'erne, kort før han døde. Forskellen på Timmes oprindelige danske bog og den nye er, at Garner har efterforsket nogle af de mange historier. Han har søgt tilbage og fået personer omkring Timme til, at be- eller afkræfte de mange historier. Feks. er der historien om Timme Rosenkrantz & The Barrelhouse Barons. Det var en 78'er som Timme lavede i 1938, hvor bla. tenorsaxofonisten Don Byas og Basie-trommeslageren Jo Jones medvirker. Timme spillede ikke men var igangsætteren og musikken havde Timme taget med hjemmefra. Det var Leo Mathisen der havde skrevet numrene. I bogen er der ingen grænser for pladernes betydning og Timme nævner bla. at både Down Beat og Metronome havde kåret dem til årets plader, hvilket sandsynligvis aldrig er sket, da jazzhistorikeren og journalisten Dan Morgenstern har pløjet magasinerne fra de årgange igennem og ikke har fundet Timmes plade nævnt overhovedet. Det betyder dog ikke at Timme Rosenkrantz satte nogle fodspor i jazzen, der ikke lige blev udvisket med det samme.
Timme mødte en lang række af jazzens allerstørste navne. Han danser kinddans med Billie Holiday og han er den første der indspiller Erroll Garner. Han åbner sammen med sangerinden Inez Cavanaugh - som han bliver kæreste med - pladebutikken Mel-O-Dee i Harlem. Den er kun åben i et år, før de må lukke. På åbningsdagen kommer selveste Louis Armstrong og køber hele lagerbeholdningen. Således er bogen fyldt med fantastiske historier fra en markant dansk jazzpersonlighed, der opnår venskaber med en lang række af de største jazzmusikere fra jazzens unge år. Historierne er mange om de natlige udflugter til de små og ydmyge jazzvandhuller i New York, hvor dårlig whisky klemmes ned med en form for velbehag. Der er de store ballrooms, hvor Timme i en periode er gigolo (prof. dansepartner). Således er bogen et fantastisk dokument fra en svunden tid, hvor en hvid dansker drog til Harlem og blev en del af bydelens jazz- og natteliv.
Med Fradley Garners fine oversættelse og opfølgende krydsreferencer er der føjet så meget nyt til det lille mesterværk, at den for jazzfreaken er uomgængelig. Nye læsere kan selv vælge om de vil opstøve den danske bog i et antikvariat eller læse denne. Der er desuden en tilbundsgående og udtømmende diskografi.
jazzbaron.com
I 1964 udkom Dus med jazzen, en af de bedste danske jazzbøger nogensinde. Det var Timme Rosenkrantz's jazzmemoirer fra de år han havde tilbragt i New York. Allerede i 1934 var han rejst over Atlanten og var i løbet af kort tid opslugt af byens jazzliv. I særdeleshed af jazzlivet i bydelen Harlem. Bogen er smækfyldt med røverhistorier fra en spændende tid i jazzen. Som et lille kuriosum kan nævnes at en meget ung Dan Turell besøger Timme på bopælen i Hellerup i 1964 i forbindelse med bogens udgivelse og laver et interview med Timme til Gentofte Bladet. Artiklen kan findes i bogen Charlie Parker i Istedgade, der har samlet en masse af Turell's jazzartikler. Artiklen slutter af med at fortælle at Timme er ved at oversætte bogen til engelsk, med henblik på udgivelse i USA. Der skulle gå næsten 50 år inden det skete.
Den i Danmark bosiddende amerikanske journalist Fradley Garner har gjort arbejdet færdigt efter en opfordring fra Timme i slutningen af 60'erne, kort før han døde. Forskellen på Timmes oprindelige danske bog og den nye er, at Garner har efterforsket nogle af de mange historier. Han har søgt tilbage og fået personer omkring Timme til, at be- eller afkræfte de mange historier. Feks. er der historien om Timme Rosenkrantz & The Barrelhouse Barons. Det var en 78'er som Timme lavede i 1938, hvor bla. tenorsaxofonisten Don Byas og Basie-trommeslageren Jo Jones medvirker. Timme spillede ikke men var igangsætteren og musikken havde Timme taget med hjemmefra. Det var Leo Mathisen der havde skrevet numrene. I bogen er der ingen grænser for pladernes betydning og Timme nævner bla. at både Down Beat og Metronome havde kåret dem til årets plader, hvilket sandsynligvis aldrig er sket, da jazzhistorikeren og journalisten Dan Morgenstern har pløjet magasinerne fra de årgange igennem og ikke har fundet Timmes plade nævnt overhovedet. Det betyder dog ikke at Timme Rosenkrantz satte nogle fodspor i jazzen, der ikke lige blev udvisket med det samme.
Timme mødte en lang række af jazzens allerstørste navne. Han danser kinddans med Billie Holiday og han er den første der indspiller Erroll Garner. Han åbner sammen med sangerinden Inez Cavanaugh - som han bliver kæreste med - pladebutikken Mel-O-Dee i Harlem. Den er kun åben i et år, før de må lukke. På åbningsdagen kommer selveste Louis Armstrong og køber hele lagerbeholdningen. Således er bogen fyldt med fantastiske historier fra en markant dansk jazzpersonlighed, der opnår venskaber med en lang række af de største jazzmusikere fra jazzens unge år. Historierne er mange om de natlige udflugter til de små og ydmyge jazzvandhuller i New York, hvor dårlig whisky klemmes ned med en form for velbehag. Der er de store ballrooms, hvor Timme i en periode er gigolo (prof. dansepartner). Således er bogen et fantastisk dokument fra en svunden tid, hvor en hvid dansker drog til Harlem og blev en del af bydelens jazz- og natteliv.
Med Fradley Garners fine oversættelse og opfølgende krydsreferencer er der føjet så meget nyt til det lille mesterværk, at den for jazzfreaken er uomgængelig. Nye læsere kan selv vælge om de vil opstøve den danske bog i et antikvariat eller læse denne. Der er desuden en tilbundsgående og udtømmende diskografi.
jazzbaron.com
2 kommentarer:
Jeg mødte Timme for cirka 60 år siden da han stiftede plademærket Baronet og jeg, som tegner på Fona Radio skulle kreere en Baronet udstilling i hovedforretningens store vindue på strøget. Da jeg ringede til Timme, foreslog han at vi skulle spise frokost på Kvindernes Alkoholfrie Restaurant! Det gjorde vi så og blev venner. Det var Timme som gjorde det muligt for mig at få Lionel Hampton og hans musikere til at holde en jam session i Forsvarsbrødrenes Hus i 1954 (jeg optog den på min B&O båndoptager, og det var Timme som præsenterede mig for Billie Holiday. Hun var meget begejstret for ham.
I 1961 var jeg producent på en Ida Cox Riverside session som Timme mødte op for. Vi søgte begge efter en lejlighed i New York og blev enige om at leje en tilsammen fra Billies enkemand Louis McKay.
Det er en dejlig bog, men—som Niels udpeger—Timme havde en tendens til at brodere sandheden her og der. Det gør ikke så meget, fordi han havde vidunderligt humør og han oplevede meget der er interessant. Jeg kan med sandhed sige at det var en ren oplevelse at være hans roommate.
Jeg håber at blive undskyldt for mit forsvindende greb på det danske sprog.
Dit greb om det danske sprog er ingenlunde forsvundet!
Tak for din historie, herligt at du ville dele den med os
Send en kommentar