Inden for ganske kort tid er der landet 2 solobasplader på mit skrivebord. Hvilket er en mindre sensation. Jeg tror ikke at jeg har anmeldt en solobasplade siden Henry Grimes' dobbeltalbum fra 2009. Den første var med Adam Pultz Melbye som jeg anmeldte i går. Nu gælder det Nils Davidsen, der med Noget at glæde sig til lancerer en anden type soloplade end Pultz Melbyes. Davidsen er ikke uvant med det nedskalerede. Sidste år lavede han duopladen Zone Bleue sammen Kasper Tranberg med mange roser til følge. Men at stå helt alene er noget ganske andet.
Nils Davidsen har som bassist et bredt fundament, hvilket han også viser på pladen. Der er det sikre hit Woody, der trækker på de danske jazzbastraditioner. Der er åbningsnummeret Now is time med vemodig bue. Pladen har meget passende fået undertitlen Solooutbursts in various frames - Part 1. Nils Davidsen er meget opfindsom og afvekslende i sit spil. Der er det heftige fingergymnastiknummer Antsisters. Der er numrene hvor han supplerer med en gong. Musikken er indspillet ved forskellige lejligheder. Fælles for dem alle er den flotte baslyd. Han udnytter den frihed som solospillet giver. Der tages ikke hensyn. Det er udviklende for Nils Davidsen og vi får lov til at være med. Han kommunikerer med lytteren og er med til at skabe billeder og stemninger. Afslutningsvis er der tre videoer på CD’en med billeder til musikken. Bl.a. to numre fra Grundtvigskirkens imponerende rum og en kunstvideo lavet af Sara Lubich. Noget at glæde sig til er for lytteren der trænger til at få udvidet sin bashorisont eller bare trænger til noget de ikke har hørt før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar