Tre trompetistplader. To amerikanere og en nordmand med et engelsk navn. Amerikaneren Ralph Alessi er nok den mest kendte i det selskab. Sammen med seje folk som Jason Moran (piano), Drew Gress (bas) og Nasheet Waits (trommer) er han aktuel med sit debutalbum for ECM Records. Det er hans niende album i eget navn. Musikken har et noget afmålt og køligt udtryk. Alessis tone er tydelig, præcis og skarp. Alligevel er det som om det ikke rigtig fungerer i denne sammenhæng. Han har travlt. Men det er ikke til at gennemskue hvad det er, han har travlt med. Musikken hænger ikke sammen for de fire ellers dygtige musikere. Det er en skuffende plade.
Amerikanske Andre Canniere bor i London, hvor han bl.a. spiller sammen med den danske bassist Henrik Jensen. På Cannieres eget album har han taget pianisten Ivo Neame med. Neame kendes bl.a. fra danske Jasper Hoiby’s trio Phronesis. Coalescence er et ganske spændende album, hvor inspiration fra Sverige (Sweden Hill), forurening (Gaslands) og den amerikanske våbenlov (Point Zero) har inspireret Canniere. I kraft af et fyldigt klaverspil, en heftig trommeslager og guitarist der ikke er bange for at sparke energi ind i musikken er Cannieres album et ganske fint bekendtskab.
Den norske trompetist Hayden Powell har lavet et nedtonet trioalbum af den flotteste slags. Sammen med pianisten Eyolf Dale og bassisten Jo Skaansar har han lavet et album der fremstår gennembearbejdet og fuldendt. Det er norsk som når man medtager melankoli. Det er jazz som når man medtager sjæl og indlevelse. Det er indføleligt levende. Powell musik fremstår som akustisk kammerjazz. Det er indspillet hos Jan Erik Kongshaug i Rainbow Studiet i Oslo, hvilket giver det sidste løft til et album, hvor trompetisten måske nok er norsk. Men så absolut ikke lyder lige som landsmændene Arve Henriksen og Nils Petter Molvær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar