Jeg har ikke fulgt med i udviklingen omkring Ridin’Thumb siden en gang i 90’erne, hvor jeg var ret pjattet med deres koncerter. Jeg er helt uforberedt på hvad der kan møde mig her i 2014. Okay, det er jeg så ikke alligevel. Der er nemlig ikke sket en rygende funkfis for Ridin’ Thumb siden jeg hørte dem for tyve år siden. Her kunne jeg måske have ønsket at de havde smidt noget moderne hejs ind over. Men nej. Ridin’ Thumb anno 2014 er trygt og rart at vende hjem til. Slæbende funktrommer. En superlækker bas, der er helt fremme i lydbilledet. Rhodes og orgel der doseres i de rette mængder. Guitarerne flyder af funky riffs. En blæsersektion med to skarpe trompeter og to sexede saxofoner, der leverer de livsnødvendige og præcise blæs.
I gamle dage var det det Niels HP der var forsanger i Ridin’ Thumb. Han udgav sidste år et fortænkt og overproduceret album. Den slags styrer Ridin’ Thumb helt udenom med deres old school feeling. Forsangeren Jonas Winge Leisner er behageligt hjemme i materialet, hvor Ridin’ Thumb aldrig overpræsterer. De holder sig til det, de er allerbedst til. Tilbageskuende håndspillet funk af den groovy slags. People er dejligt gammeldags plade, der lyder som Ridin’ Thumb for 20 år siden, der spillede funk som den lød tyve år før. Det er de funk’me gode til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar