mandag, september 05, 2016

Torsion Beat: Denh (Your Favourite Music) LP

LP’en åbner med et kakofonisk groove, der lyder som noget Miles Davis tabte på gulvet under indspilningerne til Agartha albummet. Norske Torsion Beat er et sammenrend af musikere med meget forskellige baggrunde. 

Guitaristen Erlend Mokkelbost har en fortid i punk/hard core bandet JR Ewing og metalbandet KILL. Bands der opnåede stor popularitet uden for Norge. Han spiller også i det mere poporienterede Montée, hvorfra han har medtaget trommeslageren Marius Simonsen. Bassisten Audun Erlien er en særdeles erfaren herre fra den norske jazzscenes øverste hylde. Nils Petter Molvær, Matthias Eick og Eivind Aarset er blandt de mange han har spillet med. Espen Eriksen på Rhodes, synth og piano har slået sit navn fast ude i verden med den lyriske trio, der udgav sit første album i 2010. Desuden har han arbejdet som jazzjournalist på NRK siden 2004. Det sidste medlem Gunnar Halle på trompet og synth er en velkendt herre på den danske jazzscene, primært i kraft af sit mangeårige medlemskab af Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Han flyttede tilbage til Oslo i 2007 og udgav sidste år soloalbummet Istanbul Sky.

Bandet arbejder som udgangspunkt omkring et groove. Det var derfor jeg drog sammenligningen med Miles Davis i starten af denne anmeldelse. Det stikker dog af i en anden retning end den man kender hos Miles. Musikerne er ikke vårunger. De ved hvad de vil og forsøger derfor ikke, at lave et tributeband til 70’ernes jazzrock. Der er mange lighedspunkter og så alligevel ikke. De bruger i høj grad nutidens elektroniske og klangmæssige muligheder, så lyden og dermed også stemningen er anno 2016 på pladen. Et fedt element er bandets afslappede holdning. De ligger ikke helt fremme på beatet. En stor rummelig, næsten buldrende bund fremmer det organiske hos bandet. Gunnar Halle drager på sfæriske ekskursioner, mens Espen Eriksen spacer ud på sit Rhodes.

Jeg er særdeles imponeret over den måde, som Torsion Beat får plantet den ellers så bedagede jazzrock i nutiden. Det er et af de bedste nutidige bud, jeg har hørt meget længe på jazzrock. Det lugter ikke af sure sokker, hash og fællesbad. Det er svedig frisk luft, hvor man bliver ør og svimmel af at snurre rundt og rundt og rundt og rundt….

Ingen kommentarer: