torsdag, marts 02, 2017

Phil France: The Swimmer (Gondwana)

Pladen udkom oprindeligt i 2013, men genudgives nu af Manchesterpladeselskabet Gondwana, der også har folk som Matthew Halsall, Mammal Hands og GoGo Penguin på samvittigheden. Phil France er medlem af Heartland festivalaktuelle Cinematic Orchestra. Han har med albummet The Swimmer lavet musik der placerer sig i naturlig forlængelse, af det som kendes fra Cinematic Orchestra.

Det er flydende og svævende som svømmeren der bevæger sig gennem vandet. Phil France har selv spillet det meste på pladen, suppleret med lidt strygere på flere numre. Selv om kodeordene drømmende, filmisk og minimalistisk hurtigt dukker op, når man hører den overvejende elektroniske musik, så er der mere og andet end ambient og klangflader. Der er en behagelig tyngde i musikken. Man skal svømme for ikke at drukne. Aktuelt er han ved at arbejde på et nyt album. The Swimmer lover godt for Phil France's samarbejde med Gondwana, der indtil videre skulle udløse tre albums.

Ingen kommentarer: