fredag, marts 03, 2017

Snorre Kirk: Drummer & Composer (Stunt)

Hvis man nu, som en anden Marty McFly fra filmen Back to the Future, kunne tage turen tilbage til 50'erne og afspille noget af den jazz som udkommer i dag. Hvad ville der så ske? Mon ikke datidens jazzlytter tørt ville konstatere, at det ikke havde noget med jazz at gøre. Herefter ville han, det ville helt sikkert være en han, stikke piben tilbage i munden og finde en Gerry Mulligan plade frem. Hvis man havde taget Snorre Kirks nyeste plade, der meget passende er udkommet på vinyl, med tilbage til 50'erne, så ville der ske noget helt andet. Hornbrillen ville blive skubbet op på næsen. Piben genantændt og tweedjakken taget af. Yes sir! Now were talking, ville datidens hipster sige. That's jazz...

Snorre Kirks tredje udspil hedder slet og ret Drummer & Composer. Coveret er med et sort/hvidt billede af Snorre Kirk med stærke grafiske linjer. Og musikken! My Goodness. Rytmegruppen med Kirk ved trommerne, Magnus Hjorth ved pianoet og Lasse Mørck på bassen spiller usvigeligt sikkert. De altid faste mænd i Kirks orkester, Jan Harbeck på tenorsax og Tobias Wiklund på kornet suppleres denne gang af Klas Lindqvist på altsax og klarinet og Magnus Wiklund på trombone.

Stilen er hentet et sted i 30'erne, hvor swingjazzen var på sit højeste og Duke Ellington var tidens Kendrick Lamar. Så har den været omkring 50'erne hvor big bandsene krympede og blev til oktetter eller septetter. Men lige præcis store nok til, at der kunne være en melodibærende blæsersektion. Herefter er det bare med at komme i gang. Klas Lindqvists veloplagte klarinet får lov til at folde sig ud på Heartland. Jan Harbeck spiller natklubtenorsax på up tempo godten The Main Drag. Magnus Hjorth spiller en pianointro på Grace, der næsten kun mangler en whiskysjus for at blive en fuldendt balladeintro. Swing City Blowout er Basie’sk og kunne sagtens være et big band nummer. 

Snorre Kirk har gjort det igen. Han har lavet en jazzplade, der er veloplagt og frisk i kødet. Det er jazz, der ikke indhentes af historien, men befinder sig i den klassiske klasse. Spørgsmålet er vel kun om Snorre Kirk ikke snart skal spændes for et big band?

Ingen kommentarer: