onsdag, december 13, 2017

Lilly feat. Gilad Hekselman: Tenderly (Gateway) DL/stream

Her møder vi kombinationen af en dansk jazzsangerinde med ro og nærvær i stemmen og en israelsk jazzguitarist, der tilhører eliten på New York jazzscenen. Samarbejdet opstod i forbindelse med, at Gilad Hekselman var Artist in residence i Danmark i efteråret 2015. Han var inviteret af JazzDanmark, der på den måde giver danske jazzmusikere mulighed for at samarbejde med og blive inspireret af et verdensnavn. 

Den udfordring tog sangerinden Lilly, der tidligere har lavet nogle plader med eget materiale. Hun valgte at fokusere på jazzens standards. Det er en god idé, da det er et fælles udgangspunkt for mange jazzmusikere, der har melodierne siddende i benmarven. Indspilningen foregik et par uger efter at de havde mødtes til jam session på La Fontaine. I løbet af en enkelt indspilningdsdag får de skabt en smuk udgivelse. Mine favoritter er uden tvivl Charlie Hadens First Song (for Ruth) med tekst af Abbey Lincoln og Chick Coreas You're Everything fra det klassisk album Light as a feather. De får skabt noget nyt og personligt af de velkendte melodier. 

mandag, december 11, 2017

Årets 10 bedste danske jazzplader 2017... og lidt til

Tidligere i år skrev jeg et indlæg her på bloggen om, at 2017 var et godt år set ud fra et jazzbloggerperspektiv. Der var kommet mange nye gode danske jazzudgivelser. Både fra de erfarne og de debuterende. Det mener jeg stadigvæk. 
Det er nu blevet tid til, at gøre året op. Der hvor jeg kigger tilbage og vurderer hvilke plader der skal trækkes frem fra stakken og have ekstra meget ros. Det er forhåbentlig indlysende at det ikke er en let opgave. Der er nogle parametre som jeg vælger pladerne ud fra. For det første vil jeg gerne give et bredt og repræsentativt billede af hvad der foregår på den danske jazzscene. Listen over årets bedste danske jazzplader skal være et koncentrat af det bedste, som er strømmet gennem mine ører i løbet af året. Der er abstrakt jazz, fusionsjazz, big band jazz, nedlagt-kirke-i-Estland-jazz, triojazz, straight jazz, årstids jazz, nordisk jazz og overflødighedshornsjazz. Der er også kommet en jazzhistorisk udgivelse i år, der skal have særlig ros.

Først og fremmest skal Lasse Mørck trækkes frem. Jeg har valgt at give ham Jazznytprisen 2017. Allerede da jeg hørte pladen første gang, satte jeg ham på observationlisten som en evt. jazznytprismodtager. Jeg er vendt tilbage pladen mange siden da. Den har ikke skuffet undervejs. Lasse har været i megahård konkurrence fra flere andre kandidater. I forbindelse med at han fik prisen d. 10. december var der en reportage her på bloggen. Her vil jeg forsøge at uddybe hvorfor og hvordan Lasse slog mig omkuld, da jeg blev ramt i min bløde jazzmave af hans suveræne jazz.

Lyt til dansk jazz. Det fortjener dine ører, sindet, hjertet, sjælen og kroppen. God fornøjelse.

JAZZNYTPRISEN 2017
Lasse Mørck Quartet: Imagining places I’ve never been (Lasse Mørck) 
Musikken er som at tage på en jazzrejse i technicolor. Vi befinder os i en parallelverden med inspiration fra westerns, drønhede ørkener og mexicansk mysticisme. El Conquistador er den sejrende. Prairie Sunset er den ensomme rytter på vej hjem. Danza de Yucatan er mystik og tågede drømme. Afslutningsnummeret Under the coconut tree får temperaturen til at stige. Det er en rejse til steder som Mørck ikke har været. Måske findes stederne heller ikke. Det er ikke så vigtigt. Mørck er med på bassen og rejsen som en tro følgesvend, der viser os til rette. Han viser os en blanding af det kendte og det ukendte. Det er både originalt og personligt. 
Mørcks debutplade er meget overbevisende. Anbefales til mange, men også kritiske jazzlyttere, der gerne orienterer sig mod ældre pre-bebopjazz og ikke gider at høre noget de har hørt før.

Morten Schantz: Godspeed (Edition)
Han har lavet et uforfalsket fusionsalbum i en vanvittig vellykket 2017-aftapning. Han har sat sig bag en flåde af nye og gamle synths og keyboards. Han spacer ud uden, at forfalde til at lyde som et fusionsmuseum a la 1985. Det er selvfølgelig nærliggende at nævne Weather Report og Joe Zawinul i den bedste mening. Schantz og Neset har et partnerskab der tåler sammenligning med Zawinul og Wayne Shorters i Weather Report. De komplementerer hinanden og får de bedste sider frem. Anton Egers trommer er spændt til det yderste. Han er vildt pushy og helt fremme på beatet. Han giver Schantz og Neset et pace, hvor de konstant spiller lige så skarpt som en nyspidset blyant.

Ran Blake/Kresten Osgood: The Dorothy Wallace Suite (ILK)
Der er ikke overladt plads til tilfældigheder. Det er som et opkog, et koncentrat af Blake's og Osgood's musikalske evner. Det er et stemningsmættet klaverspil, hvor klassisk musik, Monk og jazzens historie kigger frem. Der er både noget sårbart og noget skrøbeligt blandet op med en beslutsomhed og insisterende fortælling. Det passer Osgood, der i sit trommespil griber mulighederne.

Jeppe Zeeberg: The Four Seasons (Barefoot Records)
Foråret symboliseres blandt andet med glad-i-låget nummeret Dancing like a dane, der spjætter, sprutter og spræller. Sommeren åbnes med For those now gone der både er regn og torden. Her er de fire blæsere i smukt samspil. Det sidste Sommer-nummer The Mess and the See-Through Dress efterlader en masse bobler i kroppen. Efteråret er Song for the relatively young, hvor Zeeberg sender en musikalsk tanke til Horse Orchestra, hvis medlemmer også er med på pladen. Det er valsende jazz med masser af messing, blandt andet en skøn trompet fra Kimestad. Efteråret er også Sky piece, hvor der lukkes ned og gøres klar til vinter, der med afslutteren Mit Starren Fingern og åbneren Segway to hell er knistrende skarp og kolossalt skæv

Rasmus Oppenhagen Krogh: Distill (Centrifuga)
Distill er en meget imponerende og anbefalelsesværdig debutplade, der med varme og nærvær viser en ung jazzguitarist, der godt ved hvordan man skaber jazz der både er enkel og kompliceret. Han er afhængig af de andre og lader det smelte sammen til en enhed, hvor øjeblikke flyder sammen til et stort og smukt billede.

Simon Eskildsen Trio: Introducing the Simon Eskildsen Trio (Simon Eskildsen)
Det syder, sprøjter og svinger om ørene på trioen. Sejthen er kendt for sit insisterende steady basspil. Daniel Sommer placerer sig tæt sammen med Sejthen. Det giver et mættet spil. Simon Eskildsen animerer trioen via sit rytmestærke klaverspil. Improvisationerne vokser frem af melodierne, der er fulde af varme og nærvær. Endnu en gang kommer der en anbefalelsesværdig jazzplade fra Aarhus, der sætter en tyk streg under at byen i disse år er inde i en gylden jazzperiode. 

Mark Solborg & Christian Skjødt: Omdrejninger (ILK)
Omdrejninger er et album der på flere planer er meget anbefalelsesværdigt. Det færdige produkt med gatefoldcover, en flot grafisk udformning, det medfølgende hæfte med billeder af bl.a. Peter Ganushkin og videoen er i særklasse. Det lydmæssige indhold holder det samme høje niveau. Så er du til eksperimenterende eller abstrakt musik, er dette album nr. 1 på listen over plader der skal købes i 2017.

Emil de Waal + Old News: Gamle Nyheder
Sikke da et overflødighedshorn! Emil de Waal har samlet en personlig, stærk og original gruppe af musikere omkring sig på albummet Gamle Nyheder. Numrene på pladen er et meget originalt udvalg af  "klassikere" fra bl.a. 70'ernes tv sendeflade. Gamle Nyheder er et must for den musikglade dansker. Originaliteten og autenciteten er i højsædet. Det er et af årets højdepunkter i dansk jazz.

Kira Skov/Maria Faust: In The Beginning (Stunt)
Faust og Skov har søgt tilbage mod det tabte og det glemte. Smerte, savn og tro gennemsyrer musikken der blev til under en fælles rejse til Estlands sydlige grænseområder. De blander estisk musik, klassisk, jazz og indierock. In the beginning er uanset genre et af de absolut stærkeste albums jeg har hørt i år. 

Kathrine Windfeld Big Band: Latency (Stunt)
På Latency bruger hun mere erfarent hele big bandet som et instrument. Der er et flow og en velfungerende sammenhæng i musikken. Musikerne leverer mere end det forventelige. Det betyder at Windfelds musik vokser. Kathrine Windfeld Big Band er et imponerende foretagende. Hun skal have ros for musikken fordi hun er en dygtig big band leder, med alt hvad der hører til. Latency er et meget anbefalelsesværdigt big band album, til yndere af den moderne del af genren.

Årets historiske jazzudgivelse
Trio 65½: 66 67 (Storyville)
På jazzstandards som Stella by starlight, There will never be another you og Someday my Prince will come er det tydeligt at trioen er I særklasse i dansk jazz på det tidspunkt. De spiller forrygende godt sammen. Kenneth Knudsen er i hopla og spiller med en frygtindgydende melodisk ligefremhed, der er en Bill Evans værdig.  Ib Lund Nielsen spiller bas med en overbevisende tyngde og myndighed, der passer godt i Trio 65½. Det er dynamisk og uimponeret jazz.

søndag, december 10, 2017

Jazznytprisen 2017

Siden 2004 har jeg haft bloggen Jazznyt. Her anmelder jeg nye jazzudgivelser. I de sidste 10 år er det blevet til et par hundrede stykker om året. Her er halvdelen danske udgivelser. Det er også derfor at jeg hvert år kårer de 10 bedste danske jazzudgivelser. Jeg har alligevel hørt det meste. Siden 2012 har jeg også uddelt Jazznytprisen til en kunstner som fortjener ekstra meget opmærksomhed og hæder. De fem foregående vindere har været Stefan Pasborg, Jakob Bro, Carsten Dahl, Jakob Buchanan og Jens Mikkel Madsen. I år tilfalder hæderen bassisten og komponisten Lasse Mørck. Han har lavet et jazzalbum der holder mange år frem.

Imagining Places I’ve never been er en plade, hvor Lasse Mørck inviterer os med på en jazzrejse i technicolor. Vi befinder os i en parallelverden med inspiration fra westerns, drønhede ørkener og mexicansk mysticisme. Nummeret El Conquistador er den sejrende. Prairie Sunset er den ensomme rytter på vej hjem. Danza de Yucatan er mystik og tågede drømme. Afslutningsnummeret Under the coconut tree får temperaturen til at stige. Det er en rejse til steder hvor Mørck måske har været. Måske findes stederne heller ikke. Det er ikke så vigtigt. Mørck er med på bassen og rejsen som en tro følgesvend, der viser os til rette. Han viser os en blanding af det kendte og det ukendte. Det er både originalt og personligt. 

Jeg har oplevet Lasse live flere gange sammen med Snorre Kirk. Han har en gnist, et nærvær og en musikalsk autoritet der stråler. Det er det som han får med på pladen. En plade der musikalsk spænder over mange års jazzhistorie. Det er ikke museal jazz, jazz der hylder fortiden. Det er jazz der med benene solidt plantet i nutiden. Jazz, hvor de tages udgangspunkt i muligheder og drømme. 

Snorre Kirk er med i Lasses kvartet, Tobias Wiklund er med på kornetten og som den sidste mand, Jesper Løvdal på tenorsaxen. Den klaverløse kvartet har nogle kanter, der ikke er til for at gøre ondt. Kanter der er til for at musikken mærkes og får en sjæl. Lasse samler musikerne omkring sig med indlevelse og robusthed. Han ved hvad han vil. Selv om han er yngstemanden, så er det ham der er autoriteten. Han får de gode sider frem i medspillerne.

Da jeg var til Danish Music Awards for jazzen i mandags i København sad jeg ved siden af den norske jazzanmelder Jan Granlie. Som noget af det første sagde han til mig, at Lasse Mørck var et godt valg til Jazznytprisen. Vi er flere der har set hvilken stor musiker, Lasse er. 

Det er med stor fornøjelse jeg får lov til at overrække Jazznytprisen til Lasse Mørck.

Prisen består af en tegning som den i øvrigt altid gør. Den er lavet af min søster.

Tillykke!


Tak til The Band, der gav mig lov til at låne lidt tid ved deres julekoncert på kunstmuseet Heart i Herning, hvor Snorre Kirk Kvintet og The Band spillede.

torsdag, december 07, 2017

Thomas Clausen & Carlos Malta: Dreamland (Stunt) CD/DL/stream

Thomas Clausen må være den kunstner, der har udgivet flest plader i eget navn på pladeselskabet Stunt. Han har bl.a. lavet adskillige brasiliansk inspirerede plader. I 2009 lavede han After the Carnival sammen med Carlos Malta. De er nu atter sammen. Malta er et velrespekteret navn i brasiliansk jazz og medvirkede i øvrigt også på Snarky Puppy's Family Dinner vol. 2 fra sidste år. De to musikere får lidt hjælp undervejs af trommeslageren Niclas Campagnol og bassisten Romulus Duarte.

Repertoiret er en blanding af Clausens og Maltas kompositioner. De kan både spille kammerjazz med et touch af den klassiske musik, som på After the metronome. De kan spille med virtuos humor som på deres version af den urgamle Tiger Rag. Clausen spiller også på Rhodes, som på Nippon, hvor Malta slipper fløjten og spiller på sopransax. Nøj det er fedt! 

Dreamland er en imponerende status fra Thomas Clausen, der utrætteligt og rundhåndet deler sine musikalske tanker med os.

onsdag, december 06, 2017

Michael Sunding feat. Mads Vinding: The melodies of Nordic Christmas (Gateway) CD/DL/stream

Da Michael Sunding skrev til mig, at han havde en juleplade på vej, så tænkte jeg ikke kun at det var herligt. Jeg begyndte at glæde mig. Han er atter sammen med Mads Vinding ligesom på The Melodies of Carl Nielsen fra 2015. Det var et smukt og velspillet album. Det samme gør sig gældende med The Melodies of Nordic Christmas. Her har de kastet dig over et repertoire af nordiske julesalmer. De salmer som er en del af julefolkedybet.

Sunding er nænsom og ydmyg, når han nærmer sig de melodier, som mange bærer i hjertet og finder frem en gang om året. Han tager melodien, løfter den op og improviserer over melodiernes temaer og indhold. Mads Vinding er diskret i sit elegante akkompagnement. Mine favoritter er de mindre slidte salmer som Mit hjerte altid vanker og Maria gennem torne går. Kendinge som Santa Lucia og Glade Jul er i hver sin ende af skalaen i forhold til julefreden og det virker. 

Til sidst på pladen lancerer Michael Sunding sit eget bud på et ny sang, der kan synges når vi tager turen rundt om træet. Rundt om træet, rundt i ring er med tydelige nordiske rødder og er ikke en decideret julesalme. Det er en vuggende og let munter sag, der sagtens kan synges lige før Højt fra træets grønne top. 

tirsdag, december 05, 2017

Maria McTurk & Torben Kjær Kvintet: Det eneste jeg ønsker… (Gateway) CD/DL/stream

Julen er fuld af gode melodier, som vi år efter år overspiser indtil ørets indre bukseknap ikke længere kan holdes tilbage. Vi kan så bruge de næste 11 måneder på at sy bukseknappen i igen. Det er dejligt at fylde sig med velkendte kalorier. En gang i mellem er det også dejligt at fylde sig med noget der virker velkendt, men alligevel ikke er smagt før. 

Det gør sig i høj grad gældende med Maria McTurk & Toben Kjær Kvintets nye juleplade Det eneste jeg ønsker, der indeholder 10 nye julesange. Eller "nye" er måske lidt misvisende. Det er melodier, som har ligget i en skuffe siden 60'erne og 70'erne. De er skrevet af Steen Francker, der er søn af Otto Francker. Det er ikke så svært at høre, at sønnen har lyttet til faderens velskårne melodier, hvor Dansevise og Jeg snakker med mig selv står som funklende stjerner i det forrige århundredes pop-overflow.

Sangerinden Maria McTurk er nok ikke kendt af så mange. Hun er dog en ganske erfaren sangerinde der sammen med en kvartet bestående af Torben Kjær på klaver, Henrik Bay på guitar, Niels Wilhelm Knudsen på bas, Niels Flipper Stuart på fløjte og tenorsax og Janus Templeton på trommer fanger melodiernes altmodische stemning. Der er Julebossanovaen. Der er den melankolske Julen uden dig, der gudskelov følges op af Nu falder julesneen hvid, hvor optimismen og det gode humør atter dukker op. 
Det eneste jeg ønsker er et velkomment og vedkommende juleudspil. Glædelig jul!

JAZZNYT playliste på Spotify

It's a jungle out there. Lige her tænker jeg på den rodede vildskab som du møder på en streamingtjeneste som Spotify. Hvordan finder du de nye lækre jazznumre? Spotify har en rigtig fin playliste, der hedder State of Jazz. Her skiftes der løbende ud i 50-60 aktuelle jazznumre. Det er selvfølgelig den internationale jazzscene der er i fokus - herunder også en gang i mellem noget fra Danmark.
Jeg har flere gange lavet aktuelle playlister, hvor flere har valgt at følge dem. Nu ændrer jeg taktik. Jeg laver en liste JAZZNYT, der i bedste dynamiske stil løbende bliver opdateret med de nyeste danske jazznumre. Det eneste du skal gøre er at følge listen via Spotify. 
Håber er at playlisetn får mange følgere, der hermed hele tiden er opdateret på lyden af den danske og nordiske jazzscene. Her i starten vil de aktuelle danske numre være suppleret med highlights fra 2017.

Fortæl dine venner og bekendte at listen findes, så er der god chance for, at de også lytter til dansk jazz.