onsdag, februar 21, 2018

Jazznyt - new danish jazz - playliste på Spotify


Der sker så meget fedt på den danske jazzscene. Konstant popper der nyt op. Det er så svært at følge med. Det har bloggen Jazznyt.com gjort noget ved. Du behøver ikke en gang, at kunne læse. Du skal bare følge playlisten Jazznyt - new danish jazz på Spotify. Listen indholder hele tiden 50 aktuelle og danske jazznumre, hvor der løbende skiftes ud, når der er nyt. Håbet er selvfølgelig, at der er en masse der får lyst til, at følge listen, så dansk jazz også kan få sig et lille hjørne i den store digitale suppe. 
Jazznyt.com har ikke midler til, at promovere listen så du må gerne hjælpe. Fortæl dine venner, at listen findes. Del den på Facebook, Twitter, Instagram etc. Skriv et læserbrev til Politiken eller lokalavisen, hvor du fortæller at der findes håb for dansk jazz - og i en bisætning får nævnt playlisten. På forhånd tak.
God fornøjelse med lytteriet.

Terkel Nørgaard Trio feat. Lars Jansson: Live at Tapperiet, Køge 02-02-18 (ikke udgivet optagelse)

Der er noget særligt for en jazznørd, at sidde med ørerne fulde af musik, som der ikke er så mange andre der har hørt. Helt aktuelt har jeg en liveoptagelse kørende, der er optaget på Tapperiet i Køge i starten af februar. Publikum hørte selvfølgelig koncerten. Men ellers er der ikke andre der har hørt den, da den ikke er udgivet. Kunstneren havde ikke bedt mig om at anmelde den, men bare sendt den som en slags information om hans kunstneriske status. Da jeg alligevel begyndte at grave mig ned i musikken, så kunne jeg lige så godt sætte nogle ord på oplevelsen.

Den er med Terkel Nørgaard ved trommerne, Lars Jansson på piano og Jeppe Skovbakke på bas. Det er en anden og anderledes lydende trio end Reverse, som Terkel Nørgaard har udgivet flere plader og spillet mange koncerter med. Ligeledes er det også noget andet end Lars Jansson Trio. Med den svenske veteran ved tangenterne er der en indbygget garanti for melodisk ligefremhed. Den der umiddelbare, ja nærmest sangbare melodi, der giver sig selv. Det er f.eks. meget tydeligt ved koncertens åbningsnummer I am that, som er skrevet af Lars Jansson og det sker så absolut også flere andre gange undervejs.

På den følgende Beginners Blues, der også er skrevet af Jansson, er der ganske rigtigt hældt blues på tanken. Men det er stadig svenske Jansson, der styrer bilen der er mere Volvo end Dodge. Det er også her, at Jeppe Skovbakke kigger frem med en bassolo der er hentet i dybderne. Skovbakke besidder en imponerende jazzhistorisk forståelse og bredde. Han er lige så naturligt hjemme i den eksperimenterende jazz som han er i den klassiske jazz.

Jeppe Skovbakkes Mainly Grey er en melankolsk ballade. Den er med sit stærke melodiindhold meget tro mod standardjazztraditionen. På Wayne Shorters Fee Fi Fo Fum fra det klassiske Blue Note 1964-album Speak no evil får Terkel Nørgaard lov til, at folde sit trommespil ud i fuldt flor. Det var oprindeligt Elvin Jones der spillede på Shorters version. Terkel Nørgaard har helt sikkert haft Elvin Jones med i sin aftenbøn flere gange og under trommesoloen høres der dele af Jones' på en gang swingende, komplicerede og mangedelte spil.

Terkel Nørgaard blev som barn introduceret til Lars Janssons musik af sin far. Det er musik han har et nært og kært forhold til. Han introducerer To the mothers in Brazil af Lars Jansson som en af sine helt store favoritter. Det er iøvrigt interessant at høre Jeppe Skovbakkes basspil på det nummer, der bevæger sig over mod et mere nordisk og syngende basspil end det der oftest høres fra Skovbakke.

Lars Jansson er ganske vist svensk, men han har også hentet en god portion i den amerikanske. Noget der f.eks. er tydeligt på Configuration, der er skrevet af Lars Jansson. Det er en variation over temaet fra Charlie Parkers Confirmation.

Koncertens andet sæt er lidt kortere end det første. Her når trioen både at spille numre af Joe Lovano, Joe Henderson og så selvfølgelig igen Lars Jansson. Her er der bl.a. en ballade fra Janssons hånd, der stikker ud. Trioen er ikke bange for at flagre lidt mere end Lars Jansson Trio. Heldigvis uden at det stikker af i rod og uorden. Skovbakke er en solid timekeeper, der giver Nørgaard ro og overskud til at skabe små eksplosioner i et tight og lækkert spil. Lars Jansson er nestoren, den store inspirator der løfter musikken op på meget smukt og vellykket niveau. Det eneste jeg vil tilføje her til slut er, at det godt kan ærgre mig, at jeg ikke var i Køge den aften. På den anden side har jeg fået lov at fordybe mig i en i øvrigt meget vellydende optagelse. Tak for jazz, siger jeg bare...

lørdag, februar 10, 2018

Svein Rikard Mathisen: Monsters (Curling Legs) CD/DL/stream

Den norske guitarist Svein Rikard Mathisen er nu aktuel med sit andet album, Monsters. Musikken blev til i forbindelse med de turnéer som Mathisen var på, efter udgivelsen af Copenhagen Diaries for 2 år siden. Det er de samme musikere som han har med på sit andet album, dog med den forskel at William Larson og Søren Gemmer skiftes til at spille piano. Paul Hinz tager sig af bassen, mens Andreas Fryland sidder ved trommerne. Erik Kimestad gæster på trompet undervejs.

Mathisen spiller klassisk jazz, hvor både Wes Montgomery og Pat Metheny har en betydning. Det er primært i forhold til guitarlyden, at jeg tænker på de to. Musikalsk spiller Mathisen afbalanceret og roligt med en undertone af spænding og uforudsigelighed. Det er her, hvor pladens titel Monsters giver mening. Musikkens monstre kan høres i det perifere, som f.eks. på nummeret The Old Man, hvor der høres klassisk gyserunderlægningsmusik i det fjerne. Det er en af de små genialiteter der er med til, at løfte denne plade ud af anonymiteten. Det kræver bare, at du ser godt efter. Det er ikke alt der er det, som det giver sig for at være.

torsdag, februar 08, 2018

Hess is More: 80 Years (Edition) LP/CD/DL/stream

Det her er på mange måder en særdeles underlig fisk. Lydbilledet er smækfyldt med electronica og dance elementer. Alligevel udkommer bandet på et engelsk jazzpladeselskab, de spiller på jazzfestivaler og JazzDanmark har været glade for at bruge dem i forbindelse med internationale lanceringer af dansk jazz. Lederen af Hess is More er trommeslageren Mikkel Hess, der siden starten i 2003, hvor det var et solo electronica projekt, har udviklet og finjusteret projektet til den lyd og stemning det er i dag.

Hvis man oplever Hess is More live vil man se bandets musikere stå i en rundkreds med ansigterne vendt mod Mikkel Hess, der fra trommerne styrer musikken som en kombineret dirigent/indpisker. Musikken er minimalistisk og bevæger sig fremad med små forandringer undervejs. Musikken er også håndspillet og organisk. Mikkel Hess har sammen med broderen Nikolaj Hess, der også medvirker på et enkelt nummer, været kunstneriske ledere af den legendariske Summer Session på Vallekilde Højskole. Her var den lige så legendariske trompetist Tom Harrell underviser for et par år siden. Her blev Tom Harrell's trompet indfanget af Mikkel Hess i en sen nattetime. Det er kommet med på flere numre og er det mest jazzede på pladen. 

Den synthbas tunge Chopin er med sine lige dele leg og alvor et meget karakteristisk nummer får pladen. Her dukker koret East Coast Inspirational Singers op, ligesom det gør på flere andre numre. Et kor der lyder som noget Mikkel Hess har haft i munden. En fed og original detalje i Hess is More universet. Hvis jeg skal nævne nogen som Hess is More kan minde om, så er det Who Made Who. De har noget af den samme tunge discovibe i blodårene. Og det trækker ikke ned i min krop.

onsdag, februar 07, 2018

Løvfald: Impuls (10fingers) DL/stream

Bag det poetiske bandnavn Løvfald gemmer de to musikere pianisten Jakob Horsbøl Andersen og trommeslageren Jesper Runchel Schierling sig. De får hjælp af guitaristen Jacob Bredahl Djursaa og bassisten Mariusz Prasniewski på debut-EP'en Impuls. EP'en blev valgt som Ugens plade af P8jazz i uge 47 og siden har de spillet numrene Regn og Til Rasmus flittigt. 

Det er også to numre der viser bredden i Løvfald. Regn er den indadvendte og valsende glasklare perle. Nummeret Til Rasmus er den boblende og positive sag, der følger Løvfald godt på vej ud i verden med deres nordisk inspirerede jazz.








tirsdag, februar 06, 2018

Aloft Quartet: First Year (AMP Music) CD/DL/stream

Det er noget helt særligt at skrive om musikere første gang. Særligt når det er unge debuterende musikere, som udgiver deres første musik. Måske bliver det den eneste gang man skriver om dem. Kilden er udtømt inden de er kommet rigtigt i gang. Eller som det er tilfældet med den her plade, så tænker jeg, at det bliver den første af mange gange jeg kommer til, at skrive om, specielt de to danske medlemmer af Aloft Quartet, saxofonisten Simon Balvig og pianisten Rasmus Sørensen. De kommer helt sikkert til at vende tilbage på denne blog i de kommende år. Sammen med svenskeren Jon Henriksson på bas og nordmanden Amund Kleppan på trommer har de lavet en utilsløret nordisk jazzplade. 

Man følges godt på vej med pladens andet nummer Kort Sikt, hvor Rasmus Sørensens storebror Jakob Sørensen medvirker på trompet. Det er et valsende smukt jazznummer, skrevet af kvartettens trommeslager. Åbningsnummeret MPC er skrevet af Simon Balvig, der spiller på barytonsax på nummeret, det er ellers overvejende altsaxen han vælger på den andre numre. Barytonsaxen passer godt til det tunge groove som Amund Kleppan serverer ved trommerne. First Year er et vellykket debutalbum, der får præsenteret fire nye og spændende jazzmusikere. At de samtidig også har sans for at lave gode kompositioner af den melodiske slags er et ekstra plus. Pladen lover godt for fremtidens danske jazzscene. 

mandag, februar 05, 2018

Janne Mark with Arve Henriksen: Pilgrim (ACT) LP/CD/DL/stream

Selv om jeg oftest forbinder salmer med noget der har mange år på bagen, så skrives der til stadighed nye salmer. Selv om salmerne er nye, så er der stadig en særlig form som man bruger, så de bl.a. passer til kirkelige handlinger. Jeg har før skrevet om gamle salmer i et jazzet setup. Det fungerer også rigtigt godt til de nyskrevne salmer. 

Janne Mark udgav i 2013 albummet Salmer fra Broen. Nu er hun klar med en opfølger, hvor der er sket nogle væsentlige forandringer. Bandet er næsten det samme, med Henrik Gunde på piano, Esben Eyermann på bas og Jesper Uno Kofoed på trommer. Gustaf Ljunggren supplerer med lidt lapsteel. Den helt store forandring er at nordmanden Arve Henriksen er kommet med på trompet. Hans til tider næsten fløjtelignende og sanselige trompetspil er i særklasse. Der er ingen der har den samme lyd som Arve Henriksen. 

Janne Mark har skrevet all salmerne med en enkelt undtagelse. Halfdan Rasmussens digt fra 1950, Gå stille og tyst sættes i smuk musikalsk scene af Janne Mark. Hun synger selv sangene med en tydelighed og diktion der klæder teksterne. “Lyt ind i mørke, lyt ind i lys, lyt ind i skyggerum, mødt og forankret i liv, i død, af en højsang om kærlighed.” Det er store og stærke ord, der i Janne Marks fremførelse fremstår levende og nærværende. Sammen med et band og en international stjerne i Arve Henriksens klasse, har Janne Mark lavet et album, der er mere end “bare” nogle nyskrevne salmer. 

Ambitionsniveauet er tårnhøjt og holder hele vejen. Janne Marks stemme sammen med Arve Henriksens trompet er i særklasse. Det er vel også derfor, at pladen udgives internationalt af det store tyske jazzpladeselskab, ACT Records. Den eneste danske kunstner, der ellers udgiver plader i eget navn på selskabet er Cæcilie Norby. Janne Mark må være den første danske sangerinde der lanceres internationalt, hvor der synges på dansk. Det bliver spændende at følge pladens færd ud i verden. Herfra bloggen får pladen en stor anbefaling.
Bonusinfo:
Der er releasekoncert i Brorsons Kirke d. 7. feb. hvor Arve Henriksen afløses af Verneri Pohjola.

søndag, februar 04, 2018

Martin Lau & Casper Mikkelsen: Ansigtets lagte folder (Fortrop Records) LP/DL

Den esbjergensisk baserede guitarist Martin Lau har siden 2011 udgivet 3 albums i eget navn. Alle gange med en større besætning. På denne indspilning fra 2014, der først udgives nu, er Lau kun sammen med trommeslageren Casper Mikkelsen. Det er 10 år siden, at Mikkelsen kom frem som trommeslager i Magnus Fra Gaarden og sidenhen har excelleret som freelance sideman på bl.a. La Fontaine og i The Kutimangoes. Pladen indeholder 6 skæringer, hvor alle 6 svømmer over med intensitet og nerve. Der er de krævende numre Når vi kommer tættere på og Den verden som har forladt dem. Her løsner Casper Mikkelsen sig fra det rytmebundne og leverer et åbent freejazztrommespil, der besvares af Martin Laus forvrængede guitar. Lau er en guitarist med det grimme lige under den overflade, som ellers er ganske pæn.

Begge pladesider afsluttes med de enkle og legende numre Vores hjerner savlende og Forsvinder, som vand gennem åen. Den nysgerrige og lystige stemning er et velkomment sidekick til den ellers alvorlige stemning på Ansigtets lagte folder. Udgivelsen findes kun som LP og download. Martin Lau er i disse streamning-tider ikke repræsenteret på Spotify eller lign. På den anden side gør det heller ikke så meget, når man sætter sig foran stereoanlægget og mærker og hører den flotte dynamik og dybde der er i indspilningen. Nærværet er kommet med i rillerne.

lørdag, februar 03, 2018

Lars Møller/Thor Madsen/Jonas Johansen: Jazz Explorer Trio (Global Jazz Explorer) CD/DL/stream

Når man kalder sig Jazz Explorer Trio, så er det også interessant at se på hvem der er "The Explorers". Det er tre jazzmusikere fra samme generation, der hver især har haft nogle bemærkelsesværdige karriereforløb. Lars Møller på saxofonen har skabt sig et navn som en vores største big band arrangører/komponister/dirigenter, i de senere år sammen med Aarhus Jazz Orchestra. At han også kan spille en dødsej saxofon er ikke nogen nyhed, men det er ikke så tit, man får lov til, at høre ham spille sig så mget ud på sax'en som det er tilfældet med Jazz Explorer Trio. Trommeslageren Jonas Johansen lavede sidste år et forrygende album sammen med helt unge musikere. Han er en timekeeper, der midt i at han holder rytmen, stadig kan nå at koble en masse mellemværk på. Det er hæsblæsende virtuost.
Thor Madsen er har jazzen i hjertet som guitarist. Han inddrager erfaringer fra både rock og electronica i spillet, hvor der hele tiden er overskud til mere.

Trioen tager udgangspunkt i kompositioner fra alle tre medlemmer, hvor der både er plads til det ekspressive, og skramlede og det impressive og rolige. Jeg synes at de er allerbedst i den første kategori. Her er de særdeles gode og vokser med musikken. Det er både åbningsnummeret Blues in five og afslutningsnummeret Okinok gode eksempler på. At trioen så også kan det andet er en form for bonus. De spiller bl.a. Steve Swallows tidløseballade Falling Grace og Jacob Gades Tango Jalousie i en dejlig fræk og lækker version.

fredag, februar 02, 2018

Morten Haugshøj Group: The Street Doctor (Morten Haugshøj) LP/CD/DL/stream

Så er den århusianske hardhitter, guitaristen Morten Haugshøj på banen igen. Han er ikke hård i sit spil, til gengæld er han kompromisløs og barsk i et teknisk krævende jazzspil, der lugter mere af New York end Østjylland. Han har samlet en gruppe omkring sig der kan svare igen og leve op til de musikalske krav som Haugshøj stiller. Trommeslageren Anders Mogensen befinder sig som en fisk i vandet. Trommespillet er fyldt med overskud og masser af punch. Saxofonisten Jesper Løvdal spiller på så højt et niveau, at han ville overleve adskillige numre ved en jamsession i New Yorks downtown. Bassisten Thomas Sejthen er Mr. Steady himself. Det er ham der sørger for at gruppen i deres fabulerende spil, hele tiden holdes på banen. Den sidste mand i gruppen er også den yngste. Det er pianisten Simon Gorm Eskildsen, der ifølge denne blog lavede et af de bedste danske jazzalbums i 2017 og i øvrigt også var med på anmelderen Jakob Bækgaards liste over årets bedste albums på All About Jazz.

Street Doctor er et jazzalbum med form, et jazzalbum med stil. Det er klassisk jazz af den kontemporære slags, hvor en melodi er udgangspunkt for skabelsen af et nummer, der vokser frem af gruppens evne til at mødes om musikken. De skiftes til at byde ind med soloer og leverer et formfuldendt sammenspil. 

Morten Haugshøj har skrevet al musikken på pladen, pånær Pent-Up House af Sonny Rollins. Han har et godt tag om kompositionerne. Der er balladene She amazes me og Waltz for Oskar (med akustisk guitar). Så er der de numre, hvor ørerne skal helt op på tæerne for, at følge med, der hvor Haugshøj presser gruppen. Det er f.eks. titelnummeret The Street Doctor, Bastardo og Boulerine. Der er også gælden til inspirationskilderne Barney Kessel og Wes Montgomery, hvor der betales tilbage i den dejlige Blues for Barney & Wes.

Mellem os sagt, så er det fedt med en jazzplade, hvor det er den klassiske jazz med rødder i beboppen der er i spil. Det er selvfølgelig ekstra fornøjeligt, når det er så vitalt og velspillet. Pladen udkommer senere på vinyl og da det er Simon Gorm Eskildsen der har lavet coveret, så er den vist værd at vente på.

torsdag, februar 01, 2018

Ornithopter: Tordenkaffe (Jaeger Community) LP/DL/stream

Med den lidt utraditionelle kvartetbesætning trombone, trompet, bas og trommer er Jens Bang, Scott Westh, Jakob Retz og Daniel Sommer alias Ornithopter aktuelle med deres andet album. Den første kom i 2014. Kvartetten befinder sig i et roligt land mellem New Orleans jazz og freejazzen. Musikken er ikke larmende. Den har mere et fabulerende roligt udtryk, hvor messing skinner om natten. 


Der er det vuggende behagelige åbningsnummer Chinatown, hvor Bang og Westh har dialog med messinginstrumenterne, mens Retz og Sommer går ind og understøtter med passende rytme. Det følgende nummer Jeff Town er en mere konfronterende og abrupt bølgende sag, hvor Sommers trommespil flagrer som en stormfuld nat. Det er her hvor Bang og Westh får lov til flippe ud.

Nu er det ikke fordi, at jeg kronologisk vil beskrive alle pladens numre, men jeg bliver nødt til at kommentere 3. nummer på side 1. Den hedder Møgelø og har fået navn efter en ø, der ligger ude midt i Julsø ved foden af Himmelbjerget. Hvis det lyder som noget der er smukt, så er det også ganske sandt. De fleste kender øen for den hytte som FDF har på øen. På den anden side af øen, er der et par sommerhuse. Et af de sommerhuse var rammen om mange sommerferier for mig som barn og et yndet udflugtsmål i weekenderne. Min mormor og morfar havde et sommerhus sammen med min mors faster og onkel. Møgelø sidder dybt i min sjæl og det er med ekstra stor spænding at jeg lytter til nummeret som Ornithopter har lavet. At det er pladens smukkeste og mest lyriske nummer, er næsten ikke til at bære. Det sætter skub i mange gode minder. Om at spille kortspillet 500 med min cerutrygende mormor. Om at sidde i morfars fortøjrede folkebåd og drømme sig ud på de syv verdenshave. Tak til Ornithopter for de billeder og den meget vellykkede musikalske hyldest til min barndoms Shangri-La.

Efter denne lille minde-opbremsning, så vil jeg gå videre i anmeldelsen af LP’en, der prydes af at billede, der kan minde om noget fra Mumi-dalen lavet af Astrid Jaekel. Side 2 åbner med Straigt 8’s, der har et småfunky groove, hver Retz sætter et sejt pace. Bang og Westh svarer igen med et lettere skramlet og primitivt blæserspil, der sender tankerne i retning af jazz, der er tudsegammelt. Herefter ledes vi over i den behagelige Mr. Alexander, der følges op af den dystre kommentar til et af New Orleans jazzens mest kendte numre, On the sunny side of the street, der ikke længere er sunny men shady. 

Pladen er indspillet på Fanø i det idylliske Musikkens Hus i Sønderho, hvor lyden af knirkende gulve og lange indspilningsnætter er med som en imaginær stemningsskaber. Tordenkaffe er ikke kun en vellykket bro mellem New Orleans jazz og free jazz. Det er også en plade med en egen og original vibe. Det er fire musikere der har krop og sjæl dybt ned i den gamle jazz.
jaegercommunity.com