mandag, marts 26, 2018

Elliot Galvin: The Influencing Machine (Edition) LP/CD/DL/stream >> Ivo Neame: Moksha (Edition) LP/CD/DL/stream

Den britiske pladeselskab Edition Records har i de senere år gjort meget for nordisk jazz. Det betyder dog ikke, at de svigter hjemlandets kunstnere. Der er flere ligheder mellem de to aktuelle udgivelser her. Begge er med pianister der spiller på flere typer tangentinstrumenter. De har også det til fælles, at de er medlem af bands, der tilhører topklassen i europæisk jazz - og iøvrigt begge udgives af Edition Records.

Elliot Gavin er medlem af Dinosaur, der meget snart er aktuelle med opfølgeren til succesdebuten fra 2016. Han har taget Dinosaurtrommeslageren Corrie Dick med ind i trioen, hvor Tom McCredie spiller bas. Musikkken er ukonventionel triojazz. Der er en uhøjtidelig stemning der veksler mellem det legelystne og det mere seriøse.

Ivo Neame er medlem af Phronesis. Han har lavet et album der befinder sig i et helt andet univers end det Phronesis'ske. Der er nummer som Laika, hvor halvfjerdsernes fusions Chick Corea ikke er langt væk. De teknisk besværlige breaks står nærmest i kø. På toppen af det hele, er den energiske saxofonist George Crowley. For ligesom at understrege vekselvirkningen på pladen, så kommer Outsider, der er et akustisk natklubnummer lige efter. Det lyder som noget der nogen helt andre der har lavet. Sejt, modigt - og en smule langt ude. 

Begge plader giver et spændende indblik i noget af alt det der sker på den britiske jazzscene i disse år.

søndag, marts 25, 2018

Jakob Bro: Returnings (ECM) LP/CD/DL/stream

Med en trommeslager der ikke spiller det indlysende, en bassist der hele tiden sender noget udfordrende tilbage til de andre og en trompetist der spiller stærke melodier er grunden lagt for Jakob Bros tredje album på ECM Records.

Jon Christensen er tilbage bag trommerne, ligesom på albummet Gefion fra 2015. Den amerikanske bassist Thomas Morgan er nærmest blevet fast mand hos Jakob Bro. Ny i selskabet er Palle Mikkelborg på trompet og flygelhorn. Sammen med Jon Christensen medvirkede Mikkelborg på nogle Terje Rypdal plader i slut-70’erne, der for alle tre kunstnere kan regnes som højdepunkter.

Returnings er et møde mellem Jakob Bro’s enkle melodier og guitarspil, der giver kvartetten nogle musikalske følelser at være i. Det forstår de og de kan mødes omkring smukke numre som Lyskaster og hyldesten til Jakob Bro’s gode ven og musikalske partner i mange projekter, bassisten Nicolai Munch-Hansen der døde sidste år. 

Albummet åbner med Oktober, der også var med på Gefion. Den er kommet med på ECM produceren Manfred Eichers opfordring. Palle Mikkelborgs komposition View indledes af en formidabel duet mellem Christensen og Morgan. Her dyrker de vellykket den sjældne kunst, at spille hver for sig, sammen. Der går næsten fire minutter inden Mikkelborg og Bro kommer ind i nummeret, der placerer sig som pladens frie nummer. Titelnummeret Returnings har Mikkelborg skrevet sammen med Bro. Der er taget udgangspunkt i bogstaverne E, C og M.

Albummet Returnings er den foreløbige kulmination på de tre plader som Bro har lavet for ECM. Det er en plade, der med tiden kan placere sig ved siden af Bros Balladeerings fra 2009. Det er et album, hvor der er investeret liv og sjæl i musikken. Det kan høres. Det er et stærkt anbefalelsesværdigt album.

lørdag, marts 24, 2018

Håvard Wiik Trio: This is not a waltz (Moserobie) LP/CD/DL

Han er nok bedst kendt som pianisten fra en svensk/norske kvintet Atomic. Det her album er den norske pianist Håvard Wiiks første album i eget navn i 10 år. Den gang var det med den samme trio bestående af Ole Mårten Vågan på bas og Håkon Mjåset Johansen på trommer, som han også har med på dette album.

Albummet er ganske rigtigt ikke nogen vals. Det er til gengæld swing med en masse kruseduller. Melodierne der er skrevet af Wiik køres ud til kanten i et rask tempo, hvor der ikke er nogen vej tilbage. De tre musikere finder sammen om et luftigt og besnærende solidt take på freeformjazz, der skylder sit til den ubundne jazz fra 60’erne

fredag, marts 23, 2018

Uffe Steen Trio + Vestbo Trio: Doppler effect (Dog Hound Records) LP/CD/DL/stream

Det her er ikke en jazzplade. Det er en plade med to guitarister der også kan spille jazz. Det er to guitarister der både har jazz, blues, rock, roots og folk med i baggagen og bruger det som de har lyst til. Det her er en plade til dem, der gerne vil høre exceptionel dansk guitarspil i verdensklasse med superlyd.

Den århusianske guitarist Uffe Steen er en legende indenfor dansk musik. Han har siden 70'erne spillet i et hav af konstellationer. Desuden har han undervist en masse guitarister på konservatoriet i Aarhus. Det gælder bl.a. Michael Vestbo der med Vestbo Trio har lavet 2 gode albums. På dette album kombineres kræfterne. Uffe Steen stiller med sin trio bestående af Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo på trommer, mens Michael Vestbo har Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer med. Albummet er en liveindspilning fra Atlas i Aarhus, med tre numre med Uffe Steen Trio, fire numre med Vestbo Trio, tre numre med begge trioer og en enkelt, bare med Uffe Steen og Michael Vestbo. 

Der er genvalg til flere af de gode numre fra Vestbo Trios 2 plader. På den bil-venlige Whitewall Tires mødes trioerne på forrygende vis. Det er musik der både kan spilles i den åbne Corvette fra 1965 og i den lukkede Suzuki Liana fra 2004. Der er det tunge åbningsnummer Cast in stone, hvor Steen og Vestbo ikke krydser klinger, men i stedet mødes i en lækker el-guitar-duet. Fornøjelsen ved denne unikke plade er, at høre 6 musikere der hver især har noget særligt at byde ind med. Her er både noget til guitar-connoisseurs, lyd-fetichister og dem der bare synes at det er fedt med velspillet og afbalanceret musik.

LP’en og for såvidt også CD’en kommer i en flot grafisk indpakning, der sætter en tyk streg under, hvorfor det er værd at købe musik i den fysiske udgave, fremfor bare at streame musikken. 
https://uffesteen.bandcamp.com/

torsdag, marts 22, 2018

expEAR & Drew Gress: Vesper (Kopasetic) CD/DL/stream

Det er en af jazzens tunge og arbejdssomme mænd, som den svenske trio expEAR er gået sammen med. Bassisten Drew Gress har indenfor de seneste år medvirket på plader med danske Torben Waldorff og norske Kjetil Jerve. Han er nok mest kendt for de faste tjanser hos bl.a. Ralph Alessi og John Abercrombie. expEAR er også en trio med erfaringsmæssig tyngde. Henrik Frisk på saxofon, Maggi Olin på piano og Peter Nilsson har alle tre, siden 90'erne sat deres præg på svensk jazz. 

På dette album, der er indspillet efter en turné i 2015 er kvartetten rykket sammen om en blanding af melodier skrevet af Gress, Olin og Frisk. Som pladens titel Vesper indikerer, så er det aften på pladen. Det er de rolige melodier, der er taget frem. Det er en behagelig plade med mange spændende detaljer. 

onsdag, marts 21, 2018

Lars Møller & Aarhus Jazz Orchestra: Glow of Benares (Dacapo) CD/DL/stream

I over 25 år har den danske saxofonist Lars Møller beskæftiget sig med indisk musik. Den foreløbige kulmination på den fascination møder vi på albummet Glow of Benares, hvor han med hjælp fra Aarhus Jazz Orchestra, Randers Kammerorkester aka. The Danish Sinfoniettea og de to indiske musikere Kala Ramnath (violin) og Abhijit Banerjee (tablas) får levendegjort musikken. 

Albummet åbner med titelnummeret, der også er pladens hovednummer. Det er Lars Møllers musikalske fremstilling af den rødlige eftermiddagsglød og stemning der er ved Ganges flodens bredder, hvor mangfoldigheden mødes. Udgangspunktet for nummeret er en Raga Shree.

På imponerende vis blander Lars Møller klassisk, jazz og indisk musik på helt naturlig vis. På Indian Skies vender Møller tilbage til nummeret Blue Skies in Kamchatka fra 1997-albummet Colours. Det er Jesper Riis der har arrangeret den nye version, hvor Adam Rapa leverer en god solo. Pladens længste nummer Funky Jog skaber en forbindelse med nordisk og indisk musik. Indian Train Ride er en sydende folkloristisk fest, hvor Hans Ulriks tenorsax og Kala Ramnaths violin folder sig ud. Albummet lukker ned med Mumbai Footprints, der er inspireret af Wayne Shorters Footprints, der altid har fulgt Lars Møller. Her er guitaristen Thor Møller og tablasspilleren Abhijit Banerjee i en medrivende dialog i starten af nummeret. Det er en flot finale på et album, der godt kan kategoriseres som Lars Møller mest ambitiøse udspil indtil videre i en ellers omfattende karriere. 

tirsdag, marts 20, 2018

ASJO: Move (Pitch Blue) CD/DL/stream

Der er et nyt album lige om hjørnet med danske Kathrine Windfeld. I mellemtiden kan vi bruge ørerne på en anden kvinde, der også har lagt navn til og står i spidsen for et big band. Den over 30 år ældre svenske Ann-Sofi Söderqvist udsendte sidste år sit 3. album med big bandet Ann-Sofi Söderqvist Jazz Orchestra aka. ASJO. Söderqvist har været en del af den svenske jazzscene siden 70'erne. 

Albummet Move var velfortjent nomineret i kategorien Årets Jazz ved den svenske Grammis Gala i februar måned, hvor Goran Kajfes trak det længste strå til sidst. ASJO er i høj grad et sammentømret ensemble som Söderqvist bruger som sit instrument. Hun har lavet 9 forskellige melodier, hvor den sejt rockende Heroes er en af mine favoritter. Her er sangerinden Lena Swanberg en stærkt medvirkende årsag til at både sangen Heroes og hele albummet får karakter og personlighed. Hun har en helt særlig stemme, der passer perfekt til Ann-Sofi Söderqvists musik. ASJO er uden tvivl et af nordens helt stærke big bands lige nu. Albummet består overvejende af af live optagelser fra Fasching i Stockholm foretaget af Sveriges Radio. Den kan anbefales til yndere af moderne big band musik i ånden fra Gil Evans og Maria Schneider.

mandag, marts 19, 2018

Niclas Knudsen/Matthew Garrison/Anders Mogensen: Chaos Commander (AMM) DL/stream

Tilbage i 2004 indspillede guitaristen Niclas Knudsen og trommeslageren Anders Mogensen et album med den amerikanske bassist Mathhew Garrison, der blev udgivet i 2006. De kendte hinanden fra Berklee, hvor de havde gået sammen. Matthew Garrison er søn af bassisten Jimmy Garrison, der bl.a. gjorde tjeneste hos John Coltrane.

Garrison den yngre er el-bassist af guds nåde. Tilbage i 2000 lavede han sin første plade i eget navn. En plade som jeg voldhørte. Den kom i en tid, hvor el-bassens eksistens var truet i jazzen. Fusion var et skældsord. Men Garrison formåede med sit lækre syngende basspil, at holde liv i el-bassen i jazzen.

Han bærer faklen videre fra Jaco Pastorius. Noget vi i den grad får lov til til, at høre på albummet Chaos Commander. Niclas Knudsens guitarskills er som vanligt stratosfærisk gode. Han kan spille en rockguitar som på Le Rock Mystique, hvor han også når en masse andet. Garrison serverer en sejt, gyngende og pulserende bas, der skaber et fundament som Anders Mogensen afpudser med et trommespil der ikke står tilbage for de to andre.

Det er gevinsten ved denne plade. Tre virtuoser mødes på et moderne jazzrock album af ekstremt høj klasse. Albummet er meget anbefalelsesværdigt. Det har sandsynligvis noget med penge at gøre, men det kan i den grad undre at et album af denne klasse kun bliver udgivet digitalt. Det skriger på en vinyludgivelse.

søndag, marts 18, 2018

GoGo Penguin: Humdrum Star (Blue Note) LP/CD/DL/stream

Sidste år udnævnte New York Times, den engelske trio GoGo Penguin som et af de 12 bedste bands på den indflydelsesrige (rock)festival SXSW i Texas. Endnu en fjer i hatten til trioen fra Manchester der siden debuten i 2012 kun har fået et større publikum. Det bliver næppe mindre med det nye album, der er deres andet album på Blue Note. I modsætning til den forrige Blue Note plade er de denne gang mere fokuserede og har samlet unikt udtryk. Den elektroniske musik danner udgangspunktet for trioen, der transformerer det til akustisk og organisk jazz.

Pladens umiddelbare “hit” er Bardo, der sender triojazzen på housetrip. Den lækre lyd er bl.a. sat i scene af Joe Reiser, der følger bandet som et fjerde medlem på både scene og plade. Åbningsnummeret på vinyludgavens side 2 er A Hundred Moons, der har hentet inspiration hos amibientgenrens godfather Brian Eno, tilsat et beat fra en caraibisk hymne. Nummeret Strid er med funky bas spillet af Nick Blacka, Rob Turner supplerer med et levende trommeloop, hvor pianisten Chris Illingworth sender et processeret flygel indover. Det 8 minutter lange nummer er et højdepunkt på pladen.

Humdrum Star er et vellykket album der er med til, at sætte en tyk streg under den vilde udvikling som vi har oplevet fra Storbritanien i de senere år, med kunstnere som Collocutor, Greg Foat Group, Dinosaur, Yussef Kamaal og flere andre. Her er GoGo Penguin højprofil bandet i en bølge, der gerne må sende nogle skvulp mod Danmark, når det bliver festivalsæson.

fredag, marts 16, 2018

Kenneth Knudsen/Oliver Hoiness: November Tango (Stunt) LP/CD/DL/stream

Kenneth Knudsen har på sit nye album fundet sammen med guitaristen Oliver Hoiness, der bl.a. er kendt fra sit samarbejde med Kira Skov og her på bloggen i de mere skæve jazzting som f.eks. Caraibisk. Selv om det store lytterflertal kender Kenneth Knudsen fra Sebastian, Anima og Entrance, så har han i de senere år trivedes bedst i de mere lukkede kredsløb, hvor han opholder sig i studiet for at lave musik. 

Musikken han laver er dystopiske klangflader og musikalske ridser i lakken. Her passer Oliver Hoiness perfekt ind. Hoiness' guitarspil er eksperimenterende, lydskabende og supplerer Kenneth Knudsens lydunivers godt. 

November Tango er stærkt og originalt udspil, der i øvrigt gæstes af de gamle samarbejdspartnere Peter Kyed og Ole Streenberg. Palle Mikkelborg medvirker på Mysterious Dancer med et outtake fra 1986.

Halfdan Pisket har illustreret udgivelsen der udover at komme på LP også er udgivet i en flot oversize CD udgivelse

torsdag, marts 15, 2018

Gustaf Ljunggren/Emil de Waal (DME) LP/CD/DL/stream

Samarbejdet mellem multitrommeslageren Emil de Waal og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren har passeret 20 år. Mange projekter som Emil de Waal har sat i søen har ofte involveret Ljunggren. Senest oplevede jeg dem f.eks. sammen på scene i forbindelse med Emil de Waal + Old News, hvor de var i selskab med bl.a. Randi Laubeck og Nulle. 

Det der med multi skal tages bogstaveligt. Der er rigtigt meget jazz i den musik som de laver, men der er også mange andre genrer. De inddrager i kraft af deres brede musikalske fundament forskelligheder som finder sammen på naturligste vis.

De har nu for første gang lavet et duoalbum. Her fejrer de deres musikalske venskab. Pladen byder på soundscapes og grooves med filmiske kvaliteter. Den billedskabende musik er både smuk og dyster. Der er ikke så meget humor eller sjov, som der ellers ofte indsniger sig på Emil de Waals plader. På den måde er det måske den mest stringente og helstøbte plade som de har lavet sammen.

I sammensmeltningen mellem den organiske og akustiske musik og den programmerede og elektroniske musik har de ophævet modsætningerne. Det fungerer og vil appellere til både progrockfans, synthfreaks og afsporede jazzlyttere.
Emil de Waal er på foranledning fra Gustaf Ljunggren vendt tilbage til, at udgive på vinyl som han også gjorde med et par udgivelser for snart ti år siden.

onsdag, marts 14, 2018

Oddgeir Berg: Before Dawn (Ozella Music) LP/CD/DL/stream

Udgangspunktet er, at jeg savner Esbjörn Svensson Trio, at jeg holder umådeligt meget af nordisk triojazz og har det godt med at der smides lidt elektroniske hjælpemidler ind i det ellers akustiske univers. At melodien gerne må være ligefrem og nynnevenlig. Ja så er Oddgeir Berg Trio noget af det bedste der kan lande i mine ører. 
Den nordiske jazztrio genre har godt tag i det tyske publikum, hvor et navn som Tingvall Trio er større i Tyskland end i norden. Oddgeir Berg Trio har udgivet deres debut på et tysk pladeselskab og bevæger sig lige nu hen mod slutningen af en større turné i det tyske. Her præsenterer de albummet Before Dawn. 

Jeg har ikke hørt noget før med de tre medlemmer Oddgeir Berg på piano, Karl-Joakim Wisløff påbas og Klaus Robert Blomvik på trommer. Det kan i den grad undre mig, når jeg hører albummet, der fremstår meget helstøbt. De har et formfuldendt tag på genren, hvor det er vigtigt at bevare roen, melodien og det rytmiske flow. Det gør de på det vellykkede album, der er meget anbefalelsesværdigt.

tirsdag, marts 13, 2018

Thomas Strønen Time is a blind guide: Lucus (ECM) LP/CD/DL/stream

Det er nordisk jazz der møder akustisk ambient der møder verdensmusik. Den norske trommeslager Thomas Strønen udgav i 2015 den første plade med sit akustiske projekt Time is a blind guide. I mellemtiden er der lavet nogle justeringer, hvor projektet nu er en kvintet. Her er tilføjelsen af den japanske pianist Ayumi Tanaka særdeles vigtig. Hun afsøger associerende forbindelser mellem Japan og Norge.

Strønen og Tanaka suppleres af violin, bratsch og kontrabas. Albummet Lucus byder på et fascinerende og viltert voksende kammermusikalsk og kollektivt afbalanceret sammenspil. Det er lydmæssigt sat smukt i scene og efterlader ingen tvivl om at norsk ECM-jazz endnu ikke er stagneret.

mandag, marts 12, 2018

Catpack: Catwalk (After Beat Records) CD

Tilbage i slutfirserne startede spillestedet Fermaten i Herning. Her havde man som en særlig attraktion frokostjazz om lørdagen. Det var endda gratis i starten. Det var meget populært og samlede et stort publikum. 
Den kunstneriske værdi var dog meget svingende.

Når jeg hører Catpack får jeg flashbacks til den tid og periode i mit liv. Catpack hører heldigvis hjemme i kategorien af de velspillende ensembler. Det er der også en god grund til. De spiller hver onsdag og lørdag på Hvide Lam i København. De har et kæmpe repertoire og har på den aktuelle CD valgt nogle high lights; The Good Life, L-O-V-E, Limehouse Blues etc. Det er musik der i sin fremførsel fremmer den naturlige øl-tørst og rygetrangen. 


Det aldersmæssigt vidtspændte orkester består af sangeren og trompetisten Lasse Rømer, der bl.a. er inspireret af Bobby Hacketts og Louis Armstrongs trompetspil, basunisten Eddie Pless, tenorsaxofonisten Lars Grangaard, pianisten Ole Matthiessen, bassisten Rune Fog-Nielsen og guitaristen Tue Bjerborg. Pladen er fin dokumentation af hvordan det lyder, på et af jazzens vandhuller i det indre København.

tirsdag, marts 06, 2018

Søren Sko & Benjamin Koppel: On Cole (Cowbell) CD/DL/stream

For et par uger siden spillede han en række koncerter sammen med D-A-D musikerne Jacob Binzer og Laust Sonne. Nu er turen kommet til endnu et koryfæ fra den danske rockscene. Benjamin Koppel er gået sammen Søren Sko om, at fortolke en række sange fra Nat King Coles repertoire. Noget som amerikanske Gregory Porter også har gjort på sit seneste og ikke særligt vellykkede album. 

Sko og Koppel er sammen med Jesper Bodilsen på bas, Morten Lund på trommer og den islandske legende Eythor Gunnarsson på piano. Det fungerer langt bedre end hos Porter. For det første så hygger de sig med at spille musikken og det kan høres. Lytterne bliver budt indenfor.  Sweet Lorraine og Let there be love er numre som jeg har hørt utallige gange med Nat King Cole. Når jeg hører dem med Sko og Koppel bliver jeg pleaset med genkendeligheden. 

Pladens særkende og kvalitet er den dialog som Koppel og Sko fører. Koppels altsaxlicks passer perfekt i samtalen med Sko. De mødes på et ligeværdig plan, hvor de støtter godt op om hinanden og fremmer de gode sider. 

På A Nightinngale sang in Berkeley Square er Søren Sko ikke langt fra eksempelvis Curtis Stigers, hvilket er en kæmpekvalitet. Sko kan ligesom Stigers også synge jazz og bevare sin person i fremførelsen. On Cole er en vellykket plade, der gerne skal akkompagneres af en åben pejs, et glas whisky og selskab af den du elsker.

mandag, marts 05, 2018

The Bob Nova Project: Golden sun (Gateway) CD/DL/stream

Lige fra det genredefinerende megahit The girl from Ipanema og frem til i dag har blandingen af bossa og pop vist sig at være langtidsholdbar. Det har The Bob Nova Project også vist sig at være. De er nu aktuelle med deres tredje album siden debuten fra 2011. Opfølgeren Sleepers Express fra 2014 satte en højere standard end debuten og den har de formået at beholde. I forbindelse med lytningen af det nye album kommer jeg flere gange til, at tænke på midtfirserfænomenet The Style Council, der også kunne lave bossapop

Saxofonisten Freddy Rasmussen har en mere rå tone end Stan Getz havde, selv om de befinder sig i samme sfære. Det er et af elementerne hos The Bob Nova Project, der giver dem personlighed. Makkerparret Sverre Stein Nielsen der synger og spiller guitar og Thomas Engelhardt Rasmussen der spiller guitar, har atter skrevet en række ørehængere. Lige fra popperlen Golden Sun, hvor der både er strygere og Live Foyn Friis på gæstevokal til Agent Island, hvor der er bobler i glasset og festen er i gang. Live Foyn Friis er med på flere numre og har også skrevet en enkelt, I’ve flown around the world. Golden Sun er en velfungerende plade, med håb, glæde og melankoli. The Bob Nova Project har fundet deres egen lille hylde på den danske jazzscene. Nu mangler vi bare at det bliver lidt varmere i vejret.

fredag, marts 02, 2018

Anna Kruse sjunger Edith Södergran: Himlens Rand (Gateway) CD/DL/stream

Det er tredje album med tekster af den finlandssvenske digter, som den i Danmark bosiddende, svenske sangerinde Anna Kruse har lavet. Det første album album kom i 2009 og hun har imponerende nok holdt sammen på bandet med Eva Malling på bas, Nicholas Kingo på tangenter og Lisbeth Diers på trommer og percussion, der har hjulpet hende med at sætte lyd på projektet. Anna Kruses svenske sang er en oplevelse for sig. Hendes tydelige diktion og varme nærvær skaber grobund for, at Edith Södergrans næsten 100 år gamle digte kommer til, at stå så rene og nutidige som de gør. Grundtonen er den melankolske. Svensk melankoli er smuk, betydelig og rammende som en blues fra sydstaterne. 

Gunnar Halle på trompet og Gustaf Ljunggren på basklarinet, fløjte og guitar medvirker som gæster på pladen. Desuden reciterer den store svenske skuespillerinde Stine Ekblad nogle af teksterne, hvor teksten får endnu et løft. Det er en meget vellykket tredje plade, som Anna Kruse har lavet. Hun har atter lavet musikken, arrangeret og produceret den. I sammenligning med de to foregående plader, er Himlens Rand den mest fuldendte og afbalancerede.


torsdag, marts 01, 2018

I Think You’re Awesome: Kiss Your Darlings (Jaeger Community) LP/DL/stream

Jens Mikkel forklarer det selv med, at han efter have boet tre år i Sverige, flyttede tilbage til Aarhus. Her flyttede han ind i et kollektiv, hvor der stod en ikke særligt fed og ikke særligt flot akustisk guitar i entréen. Jens Mikkel begyndte, trods sine manglende evner på instrumentet, at lave musik på guitar. Som kompensation for manglerne begyndte han at synge melodierne, som han efterfølgende satte tekst på.

Han brugte bl.a. processen som terapi oven på en depression, der var ved at lette efter, at den havde haft tag i Jens Mikkel i et år. Det var på det tidspunkt, hvor Jens Mikkel så småt begyndte, at synge offentligt. Det skete bl.a. i forbindelse med at han fik Jazznytprisen for halvandet år siden. Her sang han alene, i selskab med den akustiske guitar, det dengang nyskrevne nummer The same way as you walk. Han havde skrevet sangen til sin far, der også overværede koncerten. Det var meget skrøbeligt, specielt med tanke på, at nummeret kom som ekstranummer ovenpå en koncert med den fulde bandversion af I Think You’re Awesome. På albummet Kiss Your Darlings er hele bandet I Think You’re Awesome med til, at fremføre nummeret, inklusiv gæstesaxofon fra Christian Vuust. Det holder hele vejen, både som sang, statement og kærlighedserklæring til Jens Mikkels far.

The same way as you walk er sammen med fire andre numre fra pladen også tilgængelig på The Acoustic Kiss Your Darlings EP, der blev udgivet digitalt tidligere i år og nu kommer på CD. 

Det aktuelle album er en udvidelse af I Think You’re Awesome’s musikalske revir. Her er numre, hvor man hurtigt identificerer bandet, som f.eks. Rebel without applause og America. Der er også de numre, hvor man fornemmer udviklingen hos bandet, der nok stadig kan få hæftet mærkatet Indiejazz på sig. Der er Jens Mikkels vellykkede rootsduet med sangerinden Mirja Klippel på nummeret Cheers, hvor Alex Jønssons mandolin er med til løfte nummeret det sidste stykke. Den der sætter de dybeste spor er afslutningsnummeret Anxiety, hvor Jens Mikkels nærvær og inderlighed er bevægende. Hen mod slutningen af nummeret rykker I Think You’re Awesome over mod et mere rocket udtryk, hvor Frej Lesners originale percussionspil stadig trænger igennem.

Det er styrken ved I Think You’re Awesome. Der er en tydelig bevægelse og en musikalsk udvikling i forhold til Books pladerne fra 2016. De holder også fast i sig selv og har lavet et tredje album, der allerede er en af mine 2018-favoritter.